Jeg savner lidt gamle sporvejsbilleder i dette forum, og det vil jeg gerne gøre lidt ved. Jeg har igennem mange år samlet sporvejsbilleder og vil gerne dele nogen af dem med jer. Der bliver både billeder fra Danmark, Sverige, Norge, England og mange andre steder. Håber i vil nyde det.
Dette billede viser en "Feltham-vogn" fra Leeds. Den blev oprindeligt leveret til London (MET) i 1931 og solgt til Leeds omkring 1950. Af de 97 Felthamvogne, kom de 90 ud at køre i Leeds (501 - 590) og de sidste 7 blev til reservedele. Alle vognene blev udrangeret i 1959, og kun 2 overlevede som museumsvogne. En i London og en i USA (Seashore).
Der findes også en Felthamvogn i Crich, men det er en prototype med midterindgang.
Foto: P. Gabriel/O. Iskov ca. 1955
Næste billede er fra Jönköping og viser ASEA-vogn no. 11. Vognen er af den oprindelige type leveret til JS i 1907, dog er no. 11 fra den anden serie med lukkede perroner leveret i 1915. No. 11 blev i 1958 gemt som museumsvogn, men henstod i et træskur indtil 1977, hvor skur og vogn nedbrændte som en følge af nogle drenges leg med tændstikker!. SSS havde flere gange forsøgt at få vognen til Malmköping, men nej det kunne ikke lade sig gøre. Den svært brandskadede truck med motorer kom til Malmköping som meget generøst overlod den til SHS i Danmark, der netop stod og manglede en ASEA-truck til Odense Sporvejs no. 12 ex. US no. 12.
I Malmköping findes 2 JS-släpvagnar (22 og 23) fra 1907 bevaret.
Fra Jönköping går vi videre til Karlskrona. Billedet viser KSS no. 6 foran vognhallen. KSS no. 6 blev indkøbt brugt i Göteborg november 1942 og sat idrift ved juletid samme år. Vognen blev aldrig ommalet og omnummeret, så derfor kørte den med sit GS nummer 28 helt frem til lukningen af sporvejen i Karlskrona i 1949. Efter lukningen blev vognen solgt til Jönköping Spårvägar, men de var kun interesserede i trucken og den elektriske udrustning, så vognkassen blev solgt som sommerstuga.
Resterne af no. 6/28 forsvandt i 1971.
Foto: arkiv John Lundgren ca. 1949
GS no. 28 blev leveret til Göteborg Spårvägar i 1902 til åbningen af den nye elektriske sporvej. Vognen var bygget af ASEA i Vesterås med elektrisk udrustning fra AEG i Tyskland. Vykortet herunder viser netop no. 28 som helt ny vogn med åbne perroner.
tractiondk skrev:... Vognen blev aldrig ommalet og omnummeret, så derfor kørte den med sit GS nummer 28 helt frem til lukningen af sporvejen i Karlskrona i 1949. ...
Foto: arkiv John Lundgren ca. 1949
Märkligt att man målade över texten "Göteborgs spårvägar" men lämnade kvar ett missvisande vagnnummer!
Du har ret, det er mærkeligt, men en grund kunne være at vognen det meste af sit aktive liv blev brugt til at rangere med släpvagnar ved vognhallen, og man har så ikke villet ofre en total opmaling af vognen. Jeg tror at teksten "Göteborg Spårvägar" er overmalet i Göteborg inden vognen er sendt til Karlskrona, for at være helt sikre på at det blev fjernet. Men det er stadig mærkeligt at man dog ikke har ændret vognnummeret. KSS no. 7 ex. GS no. 25 som blev anskaffet året efter blev opmalet og omnummeret.
Jeg har en korrektion. Der har ikke stået "Göteborgs Spårvägar" på no. 28 da den blev solgt til karlskrona. Det forsvandt formodenlig allerede da vognen blev ombygget fra type M1 til M4 i 1914.
tractiondk skrev:Jeg har en korrektion. Der har ikke stået "Göteborgs Spårvägar" på no. 28 da den blev solgt til karlskrona. Det forsvandt formodenlig allerede da vognen blev ombygget fra type M1 til M4 i 1914.
Torsten
Om inte tidigare än så.
28:an var för övrigt en av de två första vagnarna att levereras till Göteborg 1902. Det är därför den finns på vykort.
Därför brukar vi Göteborgare och Norrköpingsfolket ibland gnabbas lite om vilken vagn av ursprungs M1:orna som är den äldsta, tre finns kvar: M1 15, M4 43 och M/ä 16 (Norrköping, ex GS
Sett på vagnsnumret så är ju 8:an levererad först. Dock kan både 15 och 43:an vara levererade före. (Vi vet i princip bara att 28:an var en av de först levererade)
Efter krigen udviklede ASEA en "småstadsmustang" til Helsingborg og Norrköping. Billedet her viser NKA no. 44 på linje 4. Vognen er af første serie (39 - 45) bygget i 1948. I 1951 leveredes yderligere en serie på 18 vogne (46 - 63). Efter overgangen til højretrafik i 1967 blev mustangerne arbejdsløse, og de der ikke blev museumsvogne eller arbejdsvogne blev skrottet, heriblandt no. 44. I dag findes 3 vogne bevaret, alle af anden serie. De 2 findes i Norrköping, hvor den ene er museumsvogn og den anden er arbejdsvogn. Yderligere en vogn findes bevaret i Malmköping.
Jeg ved desværre ikke, hvor billedet er taget, og heller ikke hvornår.
Men måske er der nogen der kan hjælpe?
Sporvejen i Odense, Danmarks tredie største by, eksisterede fra 1911 til 1952, og jeg har her fundet et motiv der passer til årstiden. Billedet viser ASEA-vogn no. 5 fra 1911 i sløjfen ved Fruens Bøge. Hele sporvejen inklusiv vogne, blev efter svensk mønster leveret af ASEA i Västerås. Vognene var samme type som i Jönköping, men med lukkede perroner.
Som nævnt i forbindelse med billedet af Jönköping no. 11, er OS no. 12 bevaret som museumsvogn på Skjoldenæsholm. Den blev sammen med OS no. 6 solgt til Uppsala Spårvägar i 1945, og ved nedlæggelsen af US endte den som sommerstuga i Roslagen indtil den blev opdaget af SSS i 1969 og reeksporteret til Danmark.
Foto: Direktør for Odense Sporvej J. Høffding vinteren 1951/52
Fra Danmark videre til Norge, hvor de næste billeder kommer fra Trondheim.
I 1913 indviges linie 2 og til åbningen har man anskaffet 3 nye vogne fra Skabo med elektrisk udrustning fra Siemens, nummer 13 - 16. På billederne ses vogn no. 14. I 1927 blev vognen ombygget til enmandsbetjening, og indsat på den nyåbnede linie 3. I november 1955 blev vognen udrangeret i forbindelse med at linie 3 fik sløjfer i begge ender, og de nye vogne kunne indsættes. Vognen er ophugget omkring 1960.
Næste billede i min lille serie med lokaltrafik kommer fra Stockholm. Jeg ved ikke så meget om det, andet end vognen på billedet må være fra Roslagsbanen. Der er tydeligvis en krydsning med en sporvej, men måske kan nogen af jer fra Stockholm hjælpe?
I slutningen af 1920´erne begyndte man at udvikle en ny sporvognstype til Københavns Sporveje. Resultatet blev den berømte bogievogn tegnet af arkitekt Ib Lunding, og i 1930 kom det første vogntog på gaden (501 - 1501). Disse to vogne var prototyper, men afveg ikke så meget fra den endelige udformning. I alt blev der på Københavns Sporvejes hovedværksted fremstillet 118 motorvogne og 83 bivogne (släpvagnar) fra 1930 til 1942.
På billedet ses 501 og 1501 som helt nye i 1930. Bogievognene var utrolig holdbare og kørte helt frem til lukningen af KS i 1972.
tractiondk skrev:Næste billede i min lille serie med lokaltrafik kommer fra Stockholm. Jeg ved ikke så meget om det, andet end vognen på billedet må være fra Roslagsbanen. Der er tydeligvis en krydsning med en sporvej, men måske kan nogen af jer fra Stockholm hjælpe?
Om jag inte misstar mig helt är bilden tagen vid Lill-Jans Plan. Tåget håller just på att lämna Engelbrektsgatan och motorvagnen står tvärs över ena körbanan på Valhallavägen. Här är en länk till en karta. Klicka på kartan för att zooma in.
tractiondk skrev:Fra Danmark videre til Norge, hvor de næste billeder kommer fra Trondheim.
I 1913 indviges linie 2 og til åbningen har man anskaffet 3 nye vogne fra Skabo med elektrisk udrustning fra Siemens, nummer 13 - 16. På billederne ses vogn no. 14. I 1927 blev vognen ombygget til enmandsbetjening, og indsat på den nyåbnede linie 3. I november 1955 blev vognen udrangeret i forbindelse med at linie 3 fik sløjfer i begge ender, og de nye vogne kunne indsættes. Vognen er ophugget omkring 1960.
Foto: P. Gabriel/O. Iskov 1955
Bildene er tatt i vendesløyfen foran Jernbanestasjonen. Vogn 14 ble levert 13.9.1955, og satt i drift bare 9 dager senere! Fra november 1955 ble vognen brukt som arbeidsvogn. Hugget 1958.
tractiondk skrev:Næste billede i min lille serie med lokaltrafik kommer fra Stockholm. Jeg ved ikke så meget om det, andet end vognen på billedet må være fra Roslagsbanen. Der er tydeligvis en krydsning med en sporvej, men måske kan nogen af jer fra Stockholm hjælpe?
Foto: P. Gabriel/O. Iskov engang i 1950´erne
Visst, det är Djursholmstågen som korsar linje 4 på Valhallavägen i Stockholm.
Tåget är på väg från Engelbrektsgatan mot Östra Station. Denna trafik fortsatte fram till 1/10 1960 då sträckan Östra Station-Engelbrektsplan nedlades. Spåret revs upp 1963.
Motorvagnen på bilden är troligtvis någon av teakvagnarna av typen X2p nr 31-33 byggda 1919. Det ser man på det lilla plåthuset för handbromsen, som inte vagnarna av typen X3p hade.
tractiondk skrev:
Næste billede i min lille serie med lokaltrafik kommer fra Stockholm. Jeg ved ikke så meget om det, andet end vognen på billedet må være fra Roslagsbanen. Der er tydeligvis en krydsning med en sporvej, men måske kan nogen af jer fra Stockholm hjælpe?
Foto: P. Gabriel/O. Iskov engang i 1950´erne
Visst, det är Djursholmstågen som korsar linje 4 på Valhallavägen i Stockholm.
Tåget är på väg från Engelbrektsgatan mot Östra Station. Denna trafik fortsatte fram till 1/10 1960 då sträckan Östra Station-Engelbrektsplan nedlades. Spåret revs upp 1963.
Motorvagnen på bilden är troligtvis någon av teakvagnarna av typen X2p nr 31-33 byggda 1919. Det ser man på det lilla plåthuset för handbromsen, som inte vagnarna av typen X3p hade.
Petimetri: vagn 32-34 (var vagn 31 gick vete tusan, inte på Roslagsbanan i af) fd SRJ 15-17.
Nedläggningen av "spåret i gatan" höll för övrig på att bli en dramatisk historia. Statens Järnvägar ville inte alls lägga ned trafiken, utan det var Stockholms Stad som drev på (vilket de av och till gjort sedan 1915).
SJ hotade med att fortsätta köra och ansvarigt borgararråd i Stockholm, Helge Berglund (annars känd som Mannen som La Ner Spårvägen i Stockholm - möjligen med orätt) hotade att kalla ut ordningspolisen för att stoppa tågen.
Annars kan jag bara bekräfta: det är Lill Jansplan i bakgrunden. Tåget kommer från en av gatorna som bildar det triangulara torget (Engelbrektsgatan) och går i en kurva över Valhallavägen till spår 6-7 på Stockholm Ö. Det är därför dessa spår inte ligger i samma plan som de övriga på Stockholm Ö förresten.
Bergen i Norge havde sporvogne fra 1897 til 1966. Jeg har valgt at bringe 3 billeder fra denne spændende sporvej. Det første billede viser motorvogn no. 106 bygget af Norddeutche Wagonfabrik i 1921. Vognen havde sammen med bivogn no. 120 overlevet helt frem til lukningen som øvelsesvogn/museumsvogn, men blev skrottet/dumpet i 1966, en næsten kriminel handling.
Foto: O. Iskov 1965
Næste billede viser bogievogn no. 51 bygget af Strømmens i 1947 sammen med bivogn no. 131 bygget af Skabo 1936. Heller ingen af disse vogne klarede nedlæggelsen.
Foto: O. Iskov 1965
Det sidste billede viser 6 bivogne gjort klar til dumpning i fjorden. Ja - det var den måde man slap af med gamle sporvogne i Bergen, og 1966 var ikke første gang man dumpede vogne der. Man har i nyere tid dykket på vognene, men om der er noget at redde ved jeg ikke. Måske er der nogen fra dette forum, der ved noget?
