Våga diskutera Malmköpings framtid!

Diskussioner om spårvägar, tunnelbanor, lokalbanor och förortsjärnväg med reguljär lokaltrafik. Ej fjärrtrafik på järnväg odyl.

Moderatorer: Jourmaster, Infomaster

Kategoriregler
Diskussioner om spårvägar, tunnelbanor, lokalbanor och förortsjärnväg med reguljär lokaltrafik. Ej fjärrtrafik på järnväg odyl. Allmänna forumregler
Användarens profilbild
Mikael Lund
Inlägg: 35
Blev medlem: måndag 02 september 2002 15:25
Ort: København

Inlägg av Mikael Lund »

For mig at se kan der ikke være nogen diskussion om at Malmköping skal blive hvor det er. Der er brugt i hundredtusindvis af frivillige timer på at lave et meget fint kørende sporvejsmuseum og det er virkelig 'hjerteblod' for de mange aktive.

Så derfor bør diskussionen dreje sig om, hvordan man kan sikre, at Malmköping får et større kundeunderlag, idet der ikke er nogen tvivl om at der kommer for få gæster på årsbasis.

Jeg tror, at et af problemerne er at der køres med for lange intervaller. Oftest er intervallet 30-40 minutter og dagens publikum er alt for utålmodigt. Er der lige kørt en sporvogn, vil de sjældent vente så længe på den næste vogn. Det er barskt - men sådan er det idag.

Selv om det kræver mere mandskab, er min helt klare anbefaling, at man sigter på at intervallet mellem afgangene højst må være 20 minutter og helst skal man ned på 10-15 minutters interval.

Det skaber også mere aktivitet - og blot det i sig selv er med til at tiltrække flere publikummer.

Jeg vil også vove den påstand, at mere aktivitet også skaffer flere aktive på banen.

Det er ihvertfald vor erfaring fra Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, hvor vi efter ibrugtagningen af de to slingor i 1999 har set en fremgang både i antal aktive og i antal publikum. Idag har vi 150-170 aktive (nogle kommer kun nogle få dage om året - andre ganske hyppigt) og der kommer hele tiden flere til. Publikumsmæssigt har vi også oplevet en fremgang til ca. 32.500 gæster og det giver mere liv på museet.

Nok ligger vi kun ca. 60 kilometer fra København sammenlignet med de ca. 110 kilometer fra Stockholm til Malmköping, men længere afstande er jo som påpeget af Tony M. og andre jo mere acceptabelt i Sverige end i Danmark. Så der burde være grundlag for at nærme sig vore besøgstal.

Marknadsføring - hele tiden - er ganske vigtig, men det har jeg nu også indtryk af at man har godt ckeck på i Malmköping og der er mange gode nye initiativer.

Men forsøg at skaf mandskabsmæssig opbakning til en mere hyppig drift. Det vil helt sikkert give flere besøgende - og man vil næsten hele tiden være synlig ude ved riksvej 55 - det er også vigtigt.

Med ibrugtagningen til sommer af båda slingorna i Malmköping er her en enestående mulighed for at satse på et stort løft i publikumstallet. Og flere publikummer er jo flere penge i kassen - stort set uden ekstra udgifter. Flere penge i kassen giver også råd til flere vognistandsættelser og andre aktiviteter. Altså en 'win - win' - situation.
Mikael Lund
København
Skriv svar