Forum - Spårvägssällskapet.se

I 1937 blev de første prototyper af "Gullfisken" sat i drift i Oslo. Vognene var meget moderne og forud for deres tid, bygget helt i duraluminium.
Vognene var en stor succes, og man byggede i alt 46 stk. Vogn no. 161 som ses her på billedet var en af prøvevognene. Den var bygget af Strømmens og havde elektrisk udstyr fra AEG. Gulfiskene blev udrangeret fra 1970 til 1985. Det var lige ved at der kom en vogn til Sporvejsmuseet på Skjoldenæsholm, men der var desværre ikke plads dengang. Heldigvis er der gemt flere i Oslo, så den også kan ses i fremtiden.
Jeg tror at billedet er taget ved vognhallen på Sagene.



Foto: Jan Walter 6/8 1947.

tractiondk skrev:Man har i nyere tid dykket på vognene, men om der er noget at redde ved jeg ikke. Måske er der nogen fra dette forum, der ved noget?

Joda, man har vært nede og funnet både noen av Strømmenvognene og 106 eller 120. Før vognene ble dumpet var de imidlertid strippet for alt verdifullt. Alt skrothandleren kunne selge som skrot var tatt av! Så det er egentlig bare noen skall som er dumpet i fjorden. Etter snart 40 år i saltvann vil det kreve mye etterarbeide for at vognene ikke skal ødelegges i friluft, i tillegg vil en heving koste en del penger. Det er kanskje billigere å bygge nytt?

Da "grønntrikken" i 1899 blev elektrificeret anskaffede man 47 vogne fra Union Berlin i Tyskland, motorene var dog leveret fra AEG. På billedet ses OS no. 1 som oprindeligt var KSS no. 1. Vognens udseende på billedet fik den i 1917.



Foto: Jan Walter 6/8 1947.

I 1925 åbnedes sporvejen Sundsvall - Skön. Til at klare trafikken anskaffede man 5 store motorvogne fra ASEA. Desværre viste det sig at vognene var uegnet til banen på grund af den korte akselafstand på 3 m. Den korte akselafstand var nødvendig af hensyn til 1,8 km. fællestrækning med stadssporvejen. Derfor var man i 1932 nød til at anskaffe nye vogne igen. De 5 nye vogne var bogievogne fra ASEA og Hägglund & Söner. Samtidig med anskaffelsen af de nye vogne satte man spændingen op fra 600 V til 1500 V, dog ikke på stadsstrækningen. Vognene blev i 1952 solgt til LKAB i Kiruna, og her kørte de på gruvsporvejen indtil nedlæggelsen i 1961, hvor vognene blev skrottet. På billedet ses vogn no. 52.



Foto: Jan Walter 16/6 1951

Frederiksberg Sporvejsselskab var i 1899 det første selskab i København med luftledningsdrift. Til driften leverede Vulcan i Maribo 52 toetages motorvogne. Oprindeligt var vognene med åbne forperroner og 1 sal., men blev senere delvist lukkede. I 1919 blev Frederiksberg Sporvejsselskab overtaget af Københavns Sporveje og de røde vogne blev efterhånden malet gule. 5 vogne blev forsøgsvis ombygget til 1 etages, men da man ikke samtidig forlængede trucken, blev det ingen succes. På det første billede ses FS no. 22 på Peter Bangs Vej. Vognen blev udrangeret i 1928 og endte som sommerstuga. I 1984 blev vognkassen overtaget af Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, og afventer nu en restaurering til FS no. 22.



Foto: Det Kongelige Bibliotek ca. 1915

KS 374 fd. FS 37 var en af de ombyggede enetages vogne. Hvis man ser på billedet, kan man tydelig se at den korte akselafstand (1800 mm.) ikke er særlig hensigtmæssig til så lang en vogn. De ombyggede vogne blev omkring 1930 brugt på linje 20 til forsøg med nye typer strømaftagere bla. lyrebøjle og pantograf. KS 374 blev udrangeret i 1933, og også den blev sommerstuga.



Foto: Gudmar Jensen Hovedværkstedet på Enghavevej ca. 1932

I 1985 blev KS 374 genfundet som sommerstuga i Karlslunde syd for København. Vognkassen var i en fantastisk god stand, fordi den var bygget ind i stugan. Billedet viser vognkassen efter at stugan er fjernet.
KS 374 befinder sig nu på Skjoldenæsholm, og også den afventer en fuldstændig restaurering.



Foto: Torsten Vig 1985

Den 10. oktober 1956 brændte vognhallen på Dalsenget i Trondheim. I alt 43 vogne brændte, heriblandt vogne der kun var 1 år gamle. På billedet herunder ses vogn no. 48 fra 1949 (Strømmens/NEBB) en af de vogne der gik til under branden.



Foto: P. Gabriel/O. Iskov 1955

HAWA släpvagn no. 75 fra 1921 var også en af de vogne som brændte i oktober 1956. Den var bygget i 1921 og blev i 1944 sendt til Mannheim i Tyskland, hvor man manglede vogne pga. de allieredes bombeangreb. Vognen blev sammen med no. 73 og 74 købt hjem til Trondheim i 1947.
Heldigvis overlevede no. 69 og 70, og no. 69 er i dag museumsvogn.
Billedet er måske taget i vagnhallen på Dalsenget, men jeg er ikke sikker.



Foto: P. Gabriel/O. Iskov 1955

På sporvognene i London havde man 2 forskellige systemer til at optage strøm på. I forstæderne brugte man almindelig trolleystang og inde i selve London brugte man plov eller "conduite" som det blev kaldt på engelsk. Systemet virkede på den måde at man imellem skinnerne havde en rende hvor strømmen løb på en kobberskinne. I denne rende kunne strømaftageren - ploven, som hang løst i en kulissen under vognen, så overføre strømmen. Ved overgangsstederne mellem de 2 systemer var der stationeret en mand (det kunne også være konduktøren) som skulle hjælpe ploven på plads, når vognene skulle ind i London. Den anden vej blev ploven selv kørt fri af vognen, ved at renden blev ført ud til højre. På billedet ses et sådan overgangssted. Ved siden af manden ses det specielle værktøj han brugte når ploven skulle føres ind i kulissen. Vognen er LT no. 1395 en type E1 som LT havde 1050 af.



Foto: Jan Walter 15/6 1950

tractiondk skrev:Efter krigen udviklede ASEA en "småstadsmustang" til Helsingborg og Norrköping. Billedet her viser NKA no. 44 på linje 4. Vognen er af første serie (39 - 45) bygget i 1948. I 1951 leveredes yderligere en serie på 18 vogne (46 - 63). Efter overgangen til højretrafik i 1967 blev mustangerne arbejdsløse, og de der ikke blev museumsvogne eller arbejdsvogne blev skrottet, heriblandt no. 44. I dag findes 3 vogne bevaret, alle af anden serie. De 2 findes i Norrköping, hvor den ene er museumsvogn og den anden er arbejdsvogn. Yderligere en vogn findes bevaret i Malmköping.
Jeg ved desværre ikke, hvor billedet er taget, og heller ikke hvornår.
Men måske er der nogen der kan hjælpe?



Foto: P. Gabriel/O. Iskov

Det här är en fyra på Oscar Fredriks bro (riven 1980 och ersatt med Saltängsbron) med Posthuset i bakgrunden. Linje 4 gick mellan Smedstuguplan och Klingsberg i drygt 9 år från den 5 oktober 1957 till den 31 oktober 1966. Bilden är förstås tagen någon gång under den tidsperioden. Mer exakt än så kan jag tyvärr inte tidsbestämma den.

/Niklas

tractiondk skrev:Efter krigen udviklede ASEA en "småstadsmustang" til Helsingborg og Norrköping. Billedet her viser NKA no. 44 på linje 4. Vognen er af første serie (39 - 45) bygget i 1948. I 1951 leveredes yderligere en serie på 18 vogne (46 - 63). Efter overgangen til højretrafik i 1967 blev mustangerne arbejdsløse, og de der ikke blev museumsvogne eller arbejdsvogne blev skrottet, heriblandt no. 44. I dag findes 3 vogne bevaret, alle af anden serie. De 2 findes i Norrköping, hvor den ene er museumsvogn og den anden er arbejdsvogn. Yderligere en vogn findes bevaret i Malmköping.
Jeg ved desværre ikke, hvor billedet er taget, og heller ikke hvornår.
Men måske er der nogen der kan hjælpe?



Foto: P. Gabriel/O. Iskov

Bilden är tagen på Oscar Fredriks bro, som 1980 ungefär ersattes av en bredare (egentligen två broar bredvid varandra) bro som döptes till Saltängsbron (som var det äldre namnet på de broar som funnits på platsen innan denna bro byggdes runt sekelskiftet 1900; Saltängen är namnet på stadsdelen som ligger öster om bron, till höger i bild, på norra sidan vattnet). Vagnen är på väg söderut uppför Drottninggatan.

Broräcket står numera längs kajen på norra sidan av Motala ström, som är vattendraget i bilden.

Med tanke på bilmodellerna borde bilden väl vara tagen runt 1960-talets början kanske? Vagnen ser rätt fin ut, vilket mustangerna tydligen inte gjorde (på grund av noll underhåll de sista åren) framemot 1967 när trafiken flyttade till höger sida gatan. Om du kikar på affischen på originalet kanske det står ett datum? Eller affischen kanske annonserar en teaterföreställning så att man kan forska fram vilket år den pjäsen spelades?


Martin

Hej Martin og Niklas.

Tak for for jeres oplysninger.

Torsten

En af de første vogne i Svenska Spårvägsselskabets samlinger er Uppsala Spårvägar no. 10. Vognen blev efter nedlæggelsen i 1953 gemt under dårlige forhold i Uppsala indtil 1960, hvor SSS fik den overdraget. Vognen er idag restaureret til det udseende den havde ved leveringen fra ASEA i 1906. På billedet herunder ses US no. 10 på Stora torget i Uppsala.



Foto: Jan Walter 12/8 1948

Hvis du vil vide mere om Uppsala Spårvägar så gå ind på http://www.colind.se/us

Kristiania Kommunale Sporvei var et meget kortlivet selskab i Oslo (Kristiania). Det eksisterede fra 1897 til 1905, hvor det blev overtaget af A/S Kristiania Sporveisselskab. Til driften af KKS anskaffede man 20 motorvogne og 12 tilhengere/släpvagnar fra Busch/Mann. Tilhengervognene blev i 1918-19 ombygget med længere plattformer og længere akselafstand, og de kørte helt frem til 1967-68, og det med åbne plattforme. På billedet ses vogn no. 533.



Foto: Jan Walter 11/8 1947

tractiondk skrev:
Man har i nyere tid dykket på vognene, men om der er noget at redde ved jeg ikke. Måske er der nogen fra dette forum, der ved noget?

Jag vet inte hur vattnet är i Bergens hamn, men nog tar väl järn och andra material ganska mycket stryk av att ligga i vatten i 40 år. Finns det något kvar av vagnarna efter så lång tid?

lle.

C-vogn no. 27 fra Hälsingborg blev anskaffet i 1919 fra ASEA i Västerås. Den elektriske udrustning var fra Siemens som vanligt. No. 27 fik i 1950 erne ny truck, og kørte helt frem til nedlæggelsen i 1967. På billedet ses no. 27 ved Ramlösa station.



Foto: arkiv O. Iskov ca. 1955

Her er endnu et super billede fra Trondheim. Motorvogn no. 49 fra 1949 ses her på linje 2.



Foto: P. Gabriel/ O. Iskov 1955

Jeg startede min billedeserie med en Felthamvogn fra Leeds. Jeg har fundet lidt flere billeder frem af Felthamvogne både i London og Leeds.



På billedet ses London Transport no. 2149. I London kørte Felthamvognene med 2 trolleystænger, men fik i Leeds lyrebøjle af fabrikatet Fischer. Under midten af vognen ses kulissen for ploven.
Til den meget tidstypiske reklame på vognen kan jeg kun sige, at det er vi heldigvis stadig nogen der gør.

Foto: Jan Walter 11/6 1950

De næste billeder viser en Felthamvogn i Leedsudgaven.









Fotos: P. Gabriel/O. Iskov ca. 1955

Efter en lille julepause, har jeg fundet et billede fra Göteborg frem. Vogn no. 7 er en M 23 bygget af Hägglund i 1949. Släpvagnen er jeg ikke sikker på, men det, og hvor billedet er taget, er der nok nogen fra forummet der ved.



Foto: P. Gabriel/O. Iskov ca. 1960?

Linie 2 i Malmø blev nedlagt allerede i 1936, og derfor er billeder sjældne, men her ses MSS no. 34 som jeg tror er en litra EF dvs. en litra A fra 1907 ombygget i 1928 med forlængede perroner og ny truck. Vognen er lig no. 20, der som bekendt køre på museumssporvejen i Malmö. Derudover eksistere no. 13 i Malmköping. Som sædvanlig har jeg brug for hjælp til at identificere stedet, hvor billedet er taget.



Foto: Knud Aage Larsen ca. 1931

tractiondk skrev:Efter en lille julepause, har jeg fundet et billede fra Göteborg frem. Vogn no. 7 er en M 23 bygget af Hägglund i 1949. Släpvagnen er jeg ikke sikker på, men det, og hvor billedet er taget, er der nok nogen fra forummet der ved.



Foto: P. Gabriel/O. Iskov ca. 1960?

Herligt med et billede fra et sted hvor der stadig kører sporvogne.

Billedet er taget på Drottningtorget med "hovedbanen" til fotografens Højre side. Det store hus i baggrunden er Posthuset, som indenfor et par år formodentlig bliver luxushotel - måske noget der passer næste gang du er på besøg for at tage fotos

Kiosken er revet siden mange år og sporområdet er fulstændigt ombygget. Vognen er ombygget en gang, da den har fået linienummer oven destinationsrullen isteden for der hvor vognnummeret står, jeg kan måske kigge lidt på hvornår det skete.

Bivognen er en S27, vilket nummer det er kan jeg dog ikke afgøre.

//Tony

Mit bedste bud på hvor MSS 34 er fotograferet er Skepsbron ud for posthuset. Vognen må være optaget bag fra, da døren til perronen står åben, og da det er venstretrafik, må det være bagperronen. Vognen er skiltet "Till Hamnen", hviklet så passer med at posthuset er bag vognen og at fotografen således må have stået med ryggen til kajen.

Det er jo fotograferet tæt på, og det kan derfor være et andet sted i Malmö, men der er en god mulighed for, at det kan være taget umiddelbart efter fotografens ankomst med skib fra København.

Vognen er ikke identisk med den i Malmköping bevarede MSS 34, da denne vogn på daværende tidspunkt må have haft nr. 27.

Med venlig hilsen
Svend Christensen

PS. Hvis Bruse læser dette bør han gå ind og rette i "Vagnhallen", idet MSS 34 IKKE er en bogievagn!