Bedste Bjørn (og andre interesserede)
Historien om Omstigningsklubben er faktisk ret lang.
Inden for få måneder i høsten 1971 oh våren 1972 skulle SHS overtage 4 sporvogne samt nogle mindre arbejdsvogne og en automobil-tårnvogn fra Århus, en trolleybus og en automobil-tårnvogn fra NESA samt et antal sporvogne fra København (mindst et Lunding-vogntog og en arbejdsvogn; men helst 2 Lunding-vogntog og 3 arbejdsvogne. I alt op imod 15 vogne, som kunne komme til at koste ca. 3.000 DKK pr. styk. Det endte dog med, at vi fik alle vognene som gave ftr trafikselskaberne.
Et medlem med en hel del penge tilbød at købe yderligere 1 Lundingmotorvogn, hvilket SHS principielt accepterede. Han ville imidlertid helst frelse så mange sporvogne fra København som muligt, men SHS måtte sige NEJ!. Vognene skulle jo også transporteres og opbevares i en bygning (plads som skulle hyres).
Imidlertid endter det med at han købte 3 Lunding-motorvogne, en Lunding-bivogn og en sne-plov (ombygget fra en trafikvogn)
Havde manden været emir af Kuweit, havde han købt hele Nørrebro Remise med alt hvad der været dér
Han var dog bare skolelærer, og faktisk var han nødt til at sælge en af vognene, KS 598, til en gruppe sporvognsentusiaster. Det var disse folk, der dannede Omstigningsklubben.
De var åbenbart utilfredsse med, at SHS på Skjoldenæsholm ville køre med Århus-vogne først (på linjen fra parkeringen til museet ) For disse personer var det bare Københavns vogne, der gjaldt. De anså vogne fra Århus for lige så fremmede og "udenlandske" som hvis de var fra Toronto eller Volgograd

Trafikken åbnede kort efter Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, og til 1985 var Skælskør det eneste sted (bortset fra Alexandria) hvor der kørte sporvogne fra København
Omstigningsklubben fandt ud af at man kunne komme hurtigt i gang med at køre på havnebanen i Skælskør, og på Skælskør station var en lille depotbygning med 2 pladser, som kunne hyres af DSB for et lille beløb. Man havde dog ingen penge til stolper og kontaktledning og heller ikke til en strømforsyning bortset fra nogle lastbil- eller busakkumulatorer, der står på sporvognens ene platform, og som kan levere ca. 120 volt når batterierne er helt opladede, men i dagens løb går det mere og mere langsomt

Da de senest byggede Lunding-vogne (bl.a. også 598) styres med 600 volts-relæer kan de kun kun køre som Tonny beskrev det tidligere i denne tråd. Omstigningsklubben har dog siden lånt nogle relæer til en lavere spænding af Skjoldenæsholm, så nu kører men faktisk mere "normalt".
Siden har Omstigningsklubben købt yderligere to Lundingmotorvogne fra samme private SHS-medlem og en 2-akslet motorvogn fra et nedlagt automobilmuseum. Man har dog bare kørt med enten KS 598 eller KS 608. Der er ikke sket nogen fremskridt i øvrigt, bortset fra lidt vedligehold af trafikvognen. Omstigningsklubben har højst 25 medlemmer.
Med venlig hilsen
Svend Christensen
Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
ud